søndag den 10. januar 2016

#mft stamps - mere af slagsen

Som sagt fik jeg nye dies i julegave
Her er lidt af det jeg har lavet af dem - meget enkle kort, som er gode til kortkassen.

Så kan jeg gå scrap amok i bestillinger og kort jeg selv skal bruge. :-)










#mftstamps

Så deltager jeg i endnu en challenge - hos My Favorite Things - som klart er favorit mærket disse dage.
Jeg har været heldig at få nye dies og stempler i julegave - men kom vist også til at købe nogle stykker selv. Kan ikke stå for deres stempler, der bare passer så godt i teksterne.

MFTstamps challenge sketch 262:


søndag den 20. december 2015

Jubiiiiiii - jeg kom i top 3 - Kenny K Challenge blog.

Hvor er det fantastisk.

Jeg kom i TOP 3 med mine 2 juletags. 



Så nu skal der vælges endnu et skønt stempel fra Kenny K stamps.
OG jeg må poste dette :-)


Thanks to Kenny K 











søndag den 6. december 2015

Kort til penge eller make up

Både familie og kollegaer ved jeg samler meget (skrammel)... tænk nu hvis det kan bruges..!

Efter jul kommer kollegaer med bånd fra gaverne - siger bare lidt om mig..

I dag havde jeg handlet og blev inspireret af en indpakning!! Den skulle jeg da forsøge at lave.
God til lidt makeup - f.eks en læbestift eller andet der ikke fylder ret meget.
Man kunne også komme penge i.

Min bedste kritiker (min mand), kunne måske godt se det vanskelige i at putte den i en kuvert!
Men der er intet der ikke kan løses. Den må i en lille pose - eller pakkes ind som andre gaver.

Sjovt var det at lave den.. :-).


På bagsiden er der et lille tag, til at skrive på.


Her kan du se, hvordan man åbner for den lille æske, der sidder foran på kortet.


Tak fordi du kikkede forbi.

Julekurv

Har tidligere lagt TUT ud til denne søde kurv - her bare i andre og mere klare farver:


Challenge #208 på Kenny K

Længe siden jeg har haft tid til  at lege med på konkurrencer.

Men... nu fik jeg lige lidt tid og overskud og hvor starter man ellers - end hos Kenny K.
Her er der altid en Challenge igang - og jeg er ret vild med deres stempler.

http://kennykskraftykrew.blogspot.dk

Særligt hende her som passer fint til opgaven: Tags.






onsdag den 2. december 2015

Julekurv

Jeg har lavet endnu en julekurv.
Ideen fik jeg for en del år siden på SAM.

Her er skabelon og vejledning:

Karton skæres i 26x26 cm og scores/skæres som vist.


Så har du denne


De 4 hjørner rundes i hjørnerne, og ca. 1,5 cm inde sættes en prik på indesiden af kurven.

Du kan se den lille prik hvor der er lys på linealen.



Ydersiden af kurven pyntes med designark. 
Bemærk retningen på evt. mønstret papir :-), så det kommer til at vende korrekt når kurves samles.
Prikkerne du satte på indersiden stikkes ud/punches.
Håber du kan se det hele her.



Hanken til kurven er basiskarton i ca. 30 x 3 cm og designark i 30 x 2,7 cm. 
Limes ovenpå hinanden og der prikkes/standses et lille hul i hver ende af hanken.


Nu skal kurves samles.
De 2 "flapper" i hver side lægges ind over hinanden så hullerne passer. Du skal ikke lime dem sammen endnu.
Tag en blyant og tegn en prik gennem hullerne på kurvens side og prik hul i prikken. Dette gøres naturligvis i begge sider. :-).



Derefter samles kurven med en brad. De 2 "flapper" sættes på braden, dernæst hanken og til sidst siden af kurven. 



Håber det giver mening :-).


Måske dette billede kan hjælpe. Det er basis som endnu ikke er pyntet - men bare er for at vise hvordan "flapperne" skal samles.


Du er nu klar til at pynte, alt efter ønske.


Jeg har ikke pyntet indeni, men det kan man naturligvis - inden man samler den.

Jeg har lagt en sød serviet i, og fyldt den med pebernødder.

Rigtig god fornøjelse.

tirsdag den 17. november 2015

Juletag

Jeg har endelig lidt tid til at lave julekort. Til en start dette juletag.
"Blomsten" er en Marianne design som ikke er en blomst, men et snefnug. Den er duppet ind i Metallic Lustre, Iced Espresso. Derudover har kanten fået lidt Stickles.

Den er gjort våd med vand og krøllet i bladene, og 3 forskellige størrelser er limet sammen.

Selve tagget er standset fra en Sizzix.

I baggrunden en die fra Winter Wonderland.
Stempel "god jul" er en gave fra SAM.







mandag den 16. november 2015

Fantastisk weekend på SAM

Så har jeg endnu engang været på messe i Roskilde.
Elsker bare at være der. Få hilst på alle og finde masser af inspiration.
Denne gang, var jeg også med som en del af inspirations teamet for Luna Hobby. Lavede bl.a. demo på Envelope Punch board, som jeg selv er meget begejstret for. Søndag blev det til embossing foldere, og bearbejdning med Metallic Lustre. Det er en voks i forskellige farver, som giver en smuk og blød overflade, samt et metallisk look.
Ellers fik jeg ikke lavet ret meget, men som vanligt fik jeg shoppet igennem, og suget nye ideer fra mange skønne butikker til mig.

mandag den 5. oktober 2015

Julen nærmer sig

... og mange er allerede i gang med juleproduktionen.

Her et kort lavet efter inspiration fra Dorte Rasmussen.